Jeg fik denne her gave som en tidlig julegave fra min mor og stedfar igår, og det var lige hvad jeg ønskede mig! I ved sikkert alle hvor meget jeg ELSKER Lime Crime og deres produkter, og de her to produkter var nogle jeg var NØDT til at have! Jeg fik Serpentina som er en grøn læbestift, og så fik jeg Red Velvet velvetines, som er en mat lipgloss/læbestift. Begge dele kan købes lige HER.
Serpentina er virkelig flot når den kommer på, mest fordi den skifter farve når man kigger på den fra forskellige sider. På billedet ovenover er det nærmest en blanding imellem mørkegrøn og sort, imens hvis man ser den fra en anden side så er den nærmest helt lysegrøn. Meget iriserende. Så smuk! Jeg elsker alt som er iriserende!
Velvetines er indtil videre nok mit yndlings Lime Crime produkt. Jeg puttede Red Velvet på igår, og jeg blev fuldstændig forelsket med det samme. Det føles som om man rent faktisk putter RIGTIG FLØJL på sine læber når man putter det på – Og udover det, så er det bare ekstremt nemt at putte på også uden at det kommer ud over det hele! Og det smukke fantastiske matte fløjls-resultat er bare fuldstændig umulig at sætte ord på. Jeg elsker også denne røde farve kombineret med fløjls-effekten. Plus, denne farve bliver på i ekstremt lang tid. Kys, drikke og spise er intet problem. Jeg håber virkelig at Lime Crime laver flere af disse i andre farver! Indtil videre sælger de kun én anden farve end Red Velvet, og det er en koral-rød farve som hedder Suedeberry.